Tyrkiske oliven

Køb tyrkiske oliven

Tyrkiske oliven er en uundværlig del af morgenmaden. Tyrkiet har en vigtig plads i verden, når det gælder mangfoldigheden af oliven, og her findes mange sorter med forskelligt olieindhold, der klassificeres som olieoliven og spiseoliven. Den mest almindelige type spiseoliven er Gemlik-oliven. Oliven fra Ægæerregionen bruges generelt til produktion af olivenolie på grund af deres høje olieindhold. Prisen på oliven fastsættes ud fra sort, størrelse og modningsmetode.

Hvilke olivensorter findes der?

De vigtigste olivensorter, der dyrkes i Tyrkiet, er Ayvalık, Gemlik, Domat, Memecik, Eşek og Sarı Ulak. Ayvalık-oliven er mellemstore oliven med et højt olieindhold. De er blandt de mest anvendte oliven til produktion af olivenolie. De spises også ofte som ridset oliven og spiseoliven. Gemlik-oliven er mellemstore og cylindriske. De har et højt fedtindhold, er kødfulde og har små sten. De bruges både som spiseoliven og til olieproduktion. Gemlik-oliven bruges til at fremstille spiseoliven af høj kvalitet.

Domat-oliven er store og grovkornede. Da deres olieindhold er middelhøjt, spises de generelt som grønne oliven. Memecik-oliven er den vigtigste olivensort, der dyrkes i Ægæerregionen. De er en fedtholdig oliven af høj kvalitet med et højt indhold af frugtkød og sten. De bruges både som spiseoliven og til olieproduktion. Eşek-oliven er store og grove oliven, der høstes i Ödemiş-regionen. De kan opbevares længe, fordi de er hårdere end andre oliven. De spises som spiseoliven. Sarı Ulak dyrkes i Mersin-regionen. Den spises ofte både som sort og grøn spiseoliven.

Hvad er seleoliven?

Seleoliven, der er en af sorterne af morgenmadsoliven, fremstilles som regel af oliven fra områder som Gemlik og Edremit. Blandt spiseolivenerne regnes Gemlik-oliven for at være af den bedste kvalitet. De foretrækkes, fordi stenen er lille, og frugtkødet er fyldigt. De har også et tyndt skind. Desuden dyrkes de i stor stil i İznik og Gemlik. Seleoliven adskiller sig fra oliven i saltlage ved deres rynkede overflade og lave saltindhold.

Mens olivenerne ligger til modning i sele, fordamper det meste af vandet, som giver dem deres bitre smag. På den måde modnes olivenernes smag. Olivenernes vægt falder med cirka 35% fra høst til salg. På grund af de arbejdskrævende produktionstrin er seleoliven generelt dyrere end oliven i saltlage.

Hvilke typer seleoliven findes der?

Seleoliven inddeles i tør seleoliven og seleoliven på dåse. Ved tørmodning i sele lægges olivenerne i lag med groft salt imellem. Behandlingen med salt og oliven gentages for hvert lag. Da der bruges meget salt, trækkes olivenernes bitre væske ud efter gennemsnitligt 1 måned, hvorefter de er klar til at blive spist. Oliven, der tilberedes på denne måde, har en let bitter smag. De kan opbevares i kortere tid.

Ved metoden med seleoliven på dåse blandes oliven og salt, hvorefter blandingen som regel fyldes på dåser under 3 kg og opbevares. Som ved tørmodning i sele hjælper vandet, der tilsættes blandingen, med at trække olivenernes bitre væske ud. I modsætning til metoden med tør seleoliven tilsættes der olie til seleolivenerne på dåse. Olien forhindrer olivenerne i at tørre ud under modningen og gør, at de kan holde sig længe uden at blive dårlige. Metoden, der kaldes olieret sele, er ikke en af de traditionelle metoder til selemodning. Den fremstilles ved at tilsætte vegetabilsk olie til oliven, der er behandlet i saltlage.

Hvad er oliven i saltlage?

Gemlik-oliven med tyndt skind, små sten og fyldigt frugtkød bruges generelt både til oliven i saltlage og til seleoliven. Olivenerne modnes i bassiner med saltvand. Spildprocenten er lavere end ved seleoliven. Der går cirka 100 gram til spilde pr. kilo. Det er den mest anvendte metode kommercielt på grund af den enkle produktion og det lave spild. Desuden er det meget let at se, om en oliven er seleoliven eller oliven i saltlage.

De rynker, der kaldes krøller på seleoliven, har et ensartet udseende. Olivenens form er oval. Oliven i saltlage har indtrykkede mærker på overfladen. Mærkerne opstår på grund af trykket, mens olivenerne ligger i bassinerne med saltlage, og er det tydeligste tegn på oliven i saltlage.