Alt om Hafiz Mustafa og hans 100-årige historie

Hafiz Mustafas historie går tilbage til det 19. århundrede. I Istanbul i det 19. århundrede var der berømte anatolske konditorer. De, der kom til hovedstaden fra Anatoliens fattige byer, søgte sandsynligvis ind i dette fag i solidaritet med deres landsmænd. İsmail Hakkı Bey, der kom fra Çankırı i det centrale Anatolien, endte blandt konditorerne på Hamidiye-gaden i Bahçekapı, selv om hans håndværk var sarraf. I 1864 begyndte han at lave kandis i kælderen i den bygning, hvor han havde fået lokaler; sammen med sine sønner, der hjalp ham, blev han den, der introducerede wienerbrød for Istanbuls befolkning og gjorde det populært, samtidig med at udvalget af desserter voksede, og dessertvanerne ændrede sig. Mustafa, en af hans sønner, hjalp sin far og fungerede samtidig som muezzin i Arpacılar-moskeen. Den århundredgamle smags- og handelstradition har skiftet ejere gennem hundrede år, men placeringen af den første slikbutik og smagen, der blev siddende på tungen, har aldrig ændret sig.

Butikken i Eminönü, et af de få steder, man kunne kalde hjertet af Istanbuls handel, begyndte snart at gøre sig bemærket i de ansete handelsregistre. Ifølge et af dem, Annuaire Oriental, var İsmail Hakkı blandt konditorerne i 1888 i Bahçekapı. På begge sider af butikken lå der skræddere og en urmager. Et år senere blev İsmail Hakkı Beys navn registreret blandt konditorerne i Bahçekapı og på Alaca Hamam-gaden. I 1891 blev konditoriet erstattet af en nabos skrædderbutik, og det flyttede til butikken med husnummeret. I begyndelsen af 1902 var der to konditorer ved navn Hacı Mustafa og Hacı İsmail i Bahçekapı.

Efter at de to butikker havde eksisteret frem til 1921, begyndte mærkenavnet at tage stadig tydeligere form: Hacı İsmail Zade Hafız Mustafa. I 1924 dukkede Hafız Mustafa op i Yerebatan med de øvrige produkter, han gennem årene havde specialiseret sig i. Efter tærten åbnede en anden sukkerkonditor, ved navn İsmail Hakkı, på Beyoğlu, på Dudu Odaları-gaden. Hafiz Mustafa var ikke den eneste, der arvede faget fra sin far. Hans anden søn, Ömer Lütfi, elskede ligesom Hafız Mustafa faget. Det kan man dog forstå ud fra, at Hafız Mustafa tog efternavnet Kandman, mens Ömer Lütfi Bey havde efternavnet Cebeci. Allerede efter 1929 var butikkens omdømme uløseligt forbundet med Hafız Mustafa, og den blev kun sjældent omtalt som Hafız Mustafa og Mahdumlar, som i en 1930-registrering.

Fra 1926 til 1938 modtog Hafiz Mustafa Foundation elleve priser ved internationale messer i forskellige byer og lande, herunder Paris, Bruxelles og Liège. Udenrigshandelskontoret, en af den unge republiks nye institutioner, takkede også i en meddelelse til aviserne nogle virksomheder, heriblandt Hafiz Mustafa, som deltog i Bari Oriental Fair i 1932. I disse år begyndte Cemil Bey, Hafız Mustafas søn, for alvor at tage del i arbejdet og gik efter en mere universel smag. Mens kakaimporten blev debatteret i aviserne, blev Hafız Mustafa og Mahdumus nye mærke, Cikolat Cemil, skabt … På den anden side var det svært for Cikolat Cemil at måle sig med Hafız Mustafa både som produkt og mærke. Hafiz Mustafa var en velkendt købmand, hvilket selv hans datters bryllup vidnede om.

Selv om Cemil Bey i sine annoncer understregede, at han var sin fars efterfølger, opgav han aldrig sin fars navn. I højtiderne, som er årets vigtigste perioder for en konditor, opfordrede han sine kunder til at købe deres bayram-slik hos Hafız Mustafa og Mahdum. Tahin og halva, som har været blandt produkterne siden 1929, var også med til at skabe Hafız Mustafas renommé. Cemil Bey brugte nu navnet Cocolat i sine annoncer, når han ønskede kunderne god højtid: Hafız Mustafa og Mahdumu Cikolat Cemil ønsker dig en glædelig højtid.

Cemil Bey døde i 1947, og i de følgende ti år blev han mindet med mawlid-recitationer til ære for ham og hans far. Da han døde, var Hafız Mustafa-virksomheden en veletableret forretning med firs år bag sig. Hans hustru Vasfiye og hans barnebarn Sönmez Kandman fik til opgave at holde hans minde i live og føre virksomheden videre. I 1948 blev virksomhedens navn og logo registreret i den officielle ejendomstidende som S. Kandman, efterfølger til Cemil, søn af Hafız Mustafa. Selv om slikbutikkens nye ejere i de første år foretrak at blive kendt som Hafız Mustafa Kandman, begyndte de senere at bruge det navn, de havde registreret.

Fru Vasfiye og Sönmez var klar over betydningen af at have en virksomhed med lange traditioner; faktisk lagde de i disse år løbende vægt på historien. Reklameslogans lød: dit 94-årige konditori i 1957 og 99 års erfaring i 1963. I disse år var de ikke de eneste, der reklamerede for konditoriet. Velrenommerede butikker som Migros, der solgte Hafız Mustafa-produkter, talte om det århundredgamle konditorfag i deres kampagner. Selv om butikkens sortiment voksede betydeligt, bestod virksomhedens grundstamme i 60erne af mandelmasse, chokolade, wienerbrød og sukker.

De pligtopfyldende og folkekære ledere af Şekerci Hafiz Mustafa overdrog virksomheden til Sönmez Kandmans søn Mustafa Nihat, da han blev voksen. Den anden Mustafa-æra, som begyndte i virksomheden, fortsatte frem til 1993 og sluttede, fordi Nihat Bey interesserede sig for andre brancher. Mustafa Altuncu, der købte butikken, forsøgte at udvide denne historiske arv uden at røre ved dens rødder og ånd. Kandidaten, der havde båret fem generationer videre siden Hacı İsmail Hakkı, forsøgte at åbne flere filialer under sin nye ejer, men fjorten år senere mødte han i 2007 en ny investor: Avni Ongurlar. Esra Dil, en akademiker, der undersøger Hafiz Mustafa Confectionery som en videnskabelig virksomhed, konstaterer, at virksomheden trods ejerskifter har bevaret sit produktsortiment, sin produktionsform, sin mærkeforståelse og sit personale inden for de givne muligheder. På trods af disse ændringer bevarer virksomheden sin identitet som et århundredgammelt mærke.

Avni Ongurlar, den seneste enejer af Hafız Mustafa Confectionery, omtaler Hafız Mustafa og Cemil Bey som familiemedlemmer. Hacı Avni Bey, der kommer fra en anden branche, nemlig tekstilbranchen, sælger Hafız Mustafas sundeste produkter til de mest overkommelige priser og tager imod sine kunder med et smil i følelsesmæssig harmoni med butikkens historiske rødder. Det er formentlig derfor, Bahçekapı sælger 100 donuts i 2007 og i dag sælger 2500; butikken er også omtalt i turistguider og mindebøger skrevet på spansk og fransk.

Et af Hafiz Mustafas mest interessante værker er utvivlsomt «Los Secretos de Hafiz Mustafa» (Hafiz Mustafas hemmeligheder), skrevet af den colombianske forfatter Francisco Leal Quevedo. Forfatteren præsenterer sit værk således: «Denne bog er inspireret af et uforglemmeligt sted, hvis ry rækker ud over alle grænser»

I dag er Hafız Mustafa blevet en del af Istanbuls identitet med sine fire filialer i Taksim, Sultanahmet, Sirkeci og Bahçekapı.27 Som en gammel Istanbul-borger siger, er stedet kendt for sine søde sager, sukker og wienerbrød såvel som sit smilende ansigt.

Uanset hvor du befinder dig, kan du bestille Hafiz Mustafa-produkter online fra Grand Turkish Bazaar, hvis du vil føle dig som i Istanbul.

Du kan bestille her frisklavet baklava, tyrkisk delight, tyrkisk te eller tyrkisk kaffe fra Hafiz Mustafa. Vi sender alle Hafiz Mustafa-produkter med ekspreslevering til hele verden.